• **1 Gy = 100 rad** (absorberet dosis, let at huske)
• **1 Sv = 100 rem** (ækvivalent dosis, samme mønster)
• **1 Ci = 37 GBq** (aktivitet, præcist per definition)
• **For røntgenstråler: 1 Gy = 1 Sv** (Q-faktor = 1)
• **For alfa: 1 Gy = 20 Sv** (Q-faktor = 20, 20× mere skadelig)
• **Røntgen af brystkassen ≈ 0.1 mSv** (husk dette benchmark)
• **Årlig baggrund ≈ 2.4 mSv** (globalt gennemsnit)

• **Absorberet dosis (Gy, rad):** Fysisk afsat energi, ingen biologi
• **Ækvivalent dosis (Sv, rem):** Biologisk skade, inkluderer Q-faktor
• **Aktivitet (Bq, Ci):** Radioaktivt henfaldsrate, ikke eksponering
• **Eksponering (R):** Gammel enhed, kun røntgenstråler i luft, sjældent brugt
• **Konverter aldrig mellem kategorier** uden fysiske beregninger

• **Røntgen- og gammastråler:** Q = 1 (så 1 Gy = 1 Sv)
• **Betapartikler:** Q = 1 (elektroner)
• **Neutroner:** Q = 5-20 (energiafhængig)
• **Alfapartikler:** Q = 20 (mest skadelig pr. Gy)
• **Tunge ioner:** Q = 20

• **Antag aldrig Gy = Sv** uden at kende strålingstypen (kun sandt for røntgen-/gammastråler)
• **Kan ikke konvertere Bq til Gy** uden data om isotop, energi, geometri, tid og masse
• **Røntgen KUN for X/gamma i luft** — virker ikke for væv, alfa, beta, neutroner
• **Forveksl ikke rad (dosis) med rad (vinkelenhed)** — helt forskellige!
• **Aktivitet (Bq) ≠ Dosis (Gy/Sv)** — høj aktivitet betyder ikke høj dosis uden geometri
• **1 mSv ≠ 1 mGy**, medmindre Q=1 (for røntgenstråler ja, for neutroner/alfa NEJ)

Energi afsat i stof

Enheder: Gray (Gy), rad, J/kg

Mængden af strålingsenergi absorberet pr. kilogram væv. Rent fysisk – tager ikke højde for biologiske effekter.

Eksempel: Røntgen af brystkassen: 0.001 Gy (1 mGy) | CT-scanning: 0.01 Gy (10 mGy) | Dødelig dosis: 4-5 Gy

• 1 Gy = 100 rad
• 1 mGy = 100 mrad
• 1 Gy = 1 J/kg

Biologisk effekt på væv

Enheder: Sievert (Sv), rem

Den biologiske effekt af stråling, der tager højde for forskellige skader fra alfa-, beta-, gamma- og neutronstrålingstyper.

Eksempel: Årlig baggrund: 2.4 mSv | Røntgen af brystkassen: 0.1 mSv | Erhvervsmæssig grænse: 20 mSv/år | Dødelig: 4-5 Sv

• 1 Sv = 100 rem
• For røntgenstråler: 1 Gy = 1 Sv
• For alfa: 1 Gy = 20 Sv

Henfaldsrate for radioaktivt materiale

Enheder: Becquerel (Bq), Curie (Ci)

Antallet af radioaktive atomer, der henfalder pr. sekund. Fortæller dig, hvor 'radioaktivt' et materiale er, IKKE hvor meget stråling du modtager.

Eksempel: Menneskekroppen: 4,000 Bq | Banan: 15 Bq | PET-scanningssporer: 400 MBq | Røgalarm: 37 kBq

• 1 Ci = 37 GBq
• 1 mCi = 37 MBq
• 1 µCi = 37 kBq

Ionisering i luft (kun røntgen-/gammastråler)

Enheder: Røntgen (R), C/kg

Mængden af ionisering produceret i luft af røntgen- eller gammastråler. En ældre måling, der sjældent bruges i dag.

Eksempel: Røntgen af brystkassen: 0.4 mR | Tandrøntgen: 0.1-0.3 mR

• 1 R = 0.000258 C/kg
• 1 R ≈ 0.01 Sv (groft skøn)

Røntgenstråler

Da Röntgen arbejdede sent, bemærkede han, at en fluorescerende skærm lyste op på den anden side af rummet, selvom hans katodestrålerør var dækket til. Det første røntgenbillede: hans kones hånd med synlige knogler og vielsesring. Hun udbrød 'Jeg har set min død!' Vandt den første Nobelpris i fysik (1901).

Revolutionerede medicin natten over. I 1896 brugte læger verden over røntgenstråler til at lokalisere kugler og sætte brækkede knogler.

Radioaktivitet

Efterlod uransalte på en indpakket fotografisk plade i en skuffe. Dage senere var pladen tåget – uran udsendte spontant stråling! Delte Nobelprisen i 1903 med Curie-parret. Brændte sig ved et uheld ved at bære radioaktive materialer i sin vestlomme.

Beviste, at atomer ikke var udelelige – de kunne spontant nedbrydes.

Polonium og Radium

Forarbejdede tonsvis af begblende i hånden i et koldt parisisk skur. Opdagede polonium (opkaldt efter Polen) og radium (lyser blåt i mørke). Opbevarede en radiumflaske ved sengen, 'fordi det ser så smukt ud om natten.' Marie vandt Nobelpriser i Fysik OG Kemi – den eneste person, der har vundet i to videnskaber.

Radium blev grundlaget for tidlig kræftbehandling. Marie døde i 1934 af strålingsinduceret aplastisk anæmi. Hendes notesbøger er stadig for radioaktive til at håndtere – de opbevares i blybeklædte kasser.

Alfa- og betastråling

Opdagede, at stråling kom i typer med forskellige gennemtrængningsevner: alfa (stoppes af papir), beta (trænger længere igennem), gamma (opdaget i 1900 af Villard). Vandt Nobelprisen i kemi i 1908.

Lagde grundlaget for forståelsen af atomkernernes struktur og det moderne koncept om ækvivalent dosis (Sievert).

Minimer eksponeringstiden

Arbejd hurtigt i nærheden af strålingskilder. Halver tiden = halver dosis.

Maksimer afstanden fra kilden

Stråling følger den omvendte kvadratlov: fordobl afstanden = ¼ dosis. Gå et skridt tilbage!

Brug passende barrierer

Bly for røntgen-/gammastråler, plastik for beta, papir for alfa. Beton for neutroner.

Konklusion: FALSK

Du udsættes konstant for naturlig baggrundsstråling (~2.4 mSv/år) uden skade. Lave doser fra medicinsk billeddannelse medfører små risici, som normalt er berettiget af den diagnostiske fordel.

Konklusion: FALSK

Gennemsnitlig dosis fra at bo i nærheden af et atomkraftværk: <0.01 mSv/år. Du får 100× mere stråling fra den naturlige baggrund. Kulkraftværker udsender mere stråling (fra uran i kul)!

Konklusion: FALSK

Lufthavnens backscatter-scannere: <0.0001 mSv pr. scanning. Du skulle have 10.000 scanninger for at matche et røntgenbillede af brystkassen. Selve flyveturen giver 40× mere stråling.

Konklusion: OVERDREVET

Et enkelt diagnostisk røntgenbillede: <5 mSv, normalt <1 mSv. Risikoen for fosterskader begynder over 100 mSv. Informer dog din læge, hvis du er gravid – de vil afskærme maven eller bruge alternativer.

Konklusion: FARLIG FORENKLING

Kun sandt for røntgen- og gammastråler (Q=1). For neutroner (Q=5-20) eller alfapartikler (Q=20) skal du multiplicere med Q-faktoren. Antag aldrig, at Q=1, uden at kende strålingstypen!

Konklusion: SANDT, MEN UBETYDELIGT

Det er sandt, at isotoper blev opdaget globalt, men doserne uden for udelukkelseszonerne var små. Det meste af verden modtog <0.001 mSv. Den naturlige baggrund er 1000× højere.

Kun hvis du kender strålingstypen. For røntgen- og gammastråler: 1 Gy = 1 Sv (Q=1). For alfapartikler: 1 Gy = 20 Sv (Q=20). For neutroner: 1 Gy = 5-20 Sv (energiafhængig). Antag aldrig Q=1 uden verifikation.

Nej, ikke direkte. Becquerel måler radioaktiv henfaldsrate (aktivitet), mens Gray/Sievert måler absorberet dosis. Konvertering kræver: isotoptype, henfaldsenergi, kildegeometri, afskærmning, eksponeringstid og vævsmasse. Dette er en kompleks fysisk beregning.

Fordi strålingseffekter afhænger af flere faktorer: (1) Energi afsat i væv (Gray), (2) Biologisk skade fra forskellige strålingstyper (Sievert), (3) Hvor radioaktiv kilden er (Becquerel), (4) Historisk måling af luftionisering (Røntgen). Hver tjener et forskelligt formål.

Nej. Den gennemsnitlige årlige baggrundsstråling er 2.4 mSv globalt. Et røntgenbillede af brystkassen er 0.1 mSv. Erhvervsmæssige grænser er 20 mSv/år (gennemsnitligt). Akut strålesyge begynder omkring 1,000 mSv (1 Sv). Enkelte mSv-eksponeringer fra medicinsk billeddannelse medfører små kræftrisici, som normalt er berettiget af den diagnostiske fordel.

CT-scanninger indebærer højere doser (2-20 mSv), men er livreddende ved traumer, slagtilfælde og kræftdiagnoser. Følg ALARA-princippet: Sørg for, at scanningen er medicinsk berettiget, spørg om alternativer (ultralyd, MR), undgå dobbelte scanninger. Fordelene opvejer normalt langt den lille kræftrisiko.

Rad måler absorberet dosis (fysisk energi). Rem måler ækvivalent dosis (biologisk effekt). For røntgenstråler: 1 rad = 1 rem. For alfapartikler: 1 rad = 20 rem. Rem tager højde for, at alfapartikler forårsager 20× mere biologisk skade pr. energienhed end røntgenstråler.

Hendes notesbøger, laboratorieudstyr og møbler er forurenet med radium-226 (halveringstid 1.600 år). Efter 90 år er de stadig meget radioaktive og opbevares i blybeklædte kasser. Kræver beskyttelsesudstyr og dosimetri for adgang. Vil forblive radioaktive i tusinder af år.

Nej. Gennemsnitlig dosis fra at bo i nærheden af et atomkraftværk: <0.01 mSv/år (målt af monitorer). Den naturlige baggrundsstråling er 100-200× højere (2.4 mSv/år). Kulkraftværker udsender mere stråling på grund af uran/thorium i kulaske. Moderne atomkraftværker har flere indeslutningsbarrierer.